Udskriv denne side

2020 Februar

1) Hillerød cafemøde Tirsdag den 11. Februar fra kl.16 -  ca 19 30

Dørene åbnes kl.16. ca 16 30 viser vi en streaming optagelse af STENO succes foredrag om "Diabetes og psyken" på stor skærm og med original tale. Næsten som at sidde med i Auditoriet i Gentofte, hvor foredraget blev afholdt 2 gange.

Det er psykologerne Julie L. Wad (behandler af type 1) og Helle N. Grønbæk (behandler af type 2) begge ansat ved STENO, som introducerer alle slags diabetikere og evt pårørende til de psykologiske aspekter ved at leve med diabetes. De kommer ind på områder som angst, diabetesstress, sorg, skam, sociale relationer, arbejdsliv, forhold til nærmeste pårørende m.m.

Filmen varer en time, men med lidt stop og kommentering bagefter bliver klokken henad 18. Vi byder på kaffe, men der kan for 20 kr købes lidt ost, brød og pålæg og et glas vin. Undervejs bliver der gode muligheder for i plenum at komme ind på filmens emner og også at erfaringsudveksle i grupper - eller bare hyggesnakke ved bordene, Til cafemøderne kommer der normalt både typerne 1 og 1½ og 2 samt nogle pårørende. Alle er velkomne. Bare mød op.

Det foregår i Frivilligcentret/Kedelhuset, Fredensvej 12 B, bag Biblioteket og Slotsarkaderne, hvor der kan parkeres for 10kr i timen. Det er i 10min,s  gåafstand fra Stationen, men der er busstoppested for alle busruterne foran Arkaderne.

2) Frederiksværk cafemøde Mandag den 24. februar kl 17 - ca 20 30

Kom til Cafemøde i Frivilligcenter Halsnæs, Skjoldborg, Valseværksstræde 5 A i Frederiksværk, hvor Hillerød-Halsnæs vil afholde sit første arrangement i 2020.

kl 17 30 vil aftenens hovedgæst Henriette Eigaard Bække, som er klinisk diætist ved Sundhedsafdelingen i Frederiksværk, holde et oplæg om "Kost til Diabetes" til både type 2 og type 1.

Henriette vil efterfølgende orientere om et madlavningskursus for type 2 diabetikere, som planlægges til at finde sted i Hundested over 3-4 gange i løbet at foråret. Måske kunne det være noget for nogle af jer?

Foreningen giver kaffe, og for 20 kr kan man købe lidt brød, ost, pålæg og et glas vin. Alle diabetestyper og pårørende er velkomne. Ud over oplæggene kan alle få en god snak ved bordene og udveksle erfaringer med ligesindede.