Udskriv denne side

2022 Februar

Mandag den 7. februar kl 17 - 19 i Frivilligcentret " Skjoldborg", Valseværksgade 5A, FREDERIKSVÆRKEfter Corona og som første 2022 arrangement indbyder Hillerød-Halsnæs lokalforening til en lidt anderledes foredragsaften, som falder i 2 dele, adskilt af en pause med lidt mad og vin. Jerry Ritz: ”Man ka’ hva’ man vil!” med undertitlen ”et spændende liv med Showbizz og Diabetes” KOM og hør med! Alle er velkomne. Ingen tilmelding, Bare mød op!

Kl 19 - 21 beretter Jerry Ritz, som er tidligere teater- og musikproducent, om et årelangt spændende liv i showbizz, hvor han har arbejdet sammen med kunstnere som Led Zeppelin, ABBA, Paul McCartney, Cliff Richard, Deep Purple, Rod Stewart, og hjemlige som Sebastian, Linie 3, Ghita Nørby, Michala Petri, Per Pallesen, Søren Pilmark og mange, mange flere. Efter en pause, hvor foreningen byder på lidt mad og drikke, fortsætter Jerry Ritz sit foredrag, nu med titlen "Mr. Intervalgang". om hvordan han i moden alder fik stillet diagnosen Diabetes type-2, og hans liv ændrede sig. Vi hører, hvad han aktivt har gjort for at få et godt liv på trods af sin kroniske sygdom.

For nogle år siden deltog han i et fire måneders videnskabeligt forsøg, hvor lægerne på Rigshospitalet ville teste effekten af intervalgang på diabetikere. Ved denne motionsform går man først 3 minutter i normalt tempo og derefter 3 minutter i højest mulige tempo, så pulsen kommer op. Intervalgang får det farlige fedt væk, får konditionen op og blodsukkeret ned og er således en meget effektiv motionsform for type-2 diabetikere. I forsøgsperioden var Jerry tvunget til én times træning med intervalgang hver dag og tilbagelagde en distance på omkring 40 km om ugen. Resultat ved forsøgsperiodens slutning: et vægttab på 7 kg og en kondition fra middel til meget  høj og en helt ny energi. - og Jerry  fastholder stadig sin intervalgang og har stadig styr på sin vægt og sygdom.

Mandag den 21. februar HILLERØD Kedelhuset kl 19 - kl 21 foredrag ved Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo, som fortæller om diabetesforskning Hvordan forsker man i diabetes, hvad er seneste nyt, og hvordan arbejder vi med forskning i Diabetesforeningen.Og hvem bestemmer det? Hvordan omsættes den nye viden til praksis, så “menige” diabetikere får gavn af den?

Disse spørgsmål og mange andre interessante aspekter af  diabetesforskning kan man høre om på næste møde i Hillerød-Halsnæs Diabetesforening. Her er Tanja Thybo gæst. Tanja Thybo er forskningschef i Diabetesforeningen i Danmark.

Det foregår i Kedelhuset, Fredensvej 12 B (bag Biblioteket), Hillerød. Foreningen byder på lidt mad og et glas vin.              Dørene åbnes kl 18. Der er gratis adgang, og alle er velkomne!