Udskriv denne side

2021 Oktober

Mandag 4. Hillerød 1) 16-18 cafemøde m. oplæg + MAD + 19-21 foredrag

Bliv klogere på diabetes! Der er hele to spændende diabetessygeplejerskeoplæg på programmet, når Hillerød-Halsnæs Diabetesforening mandag d. 4/10 afholder næste arrangement! Det foregår i Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød (bag Biblioteket). Man kan parkere i P-hus Slotsarkaderne og efter 17 30 gratis på grusplads Fredensvej 12B. 1. halvleg om eftermiddagen: Dørene åbnes kl.16, og kl. 16.30 -ca 17 fortæller JANNE HELDBO om sit arbejde som Hillerød Kommunes diabetessygeplejerske. Hun kommer ind på emner som Kommunens henvisninger og tilbud til T2-diabetikere, og sit samarbejde med fysioterapeuter og diætister. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål til Janne Heldbo. Pause mellem de 2 programpunkter, hvor foreningen - formedels 25 kr - byder på lidt lækker MAD samt et glas vin og en kop kaffe. Hyggesnak og gåen og kommen. 2. halvleg om aftenen: Kl. 19 - 21 er LENE JØRGENSEN gæst. Lene er ligeledes sygeplejerske - ansat af den landsdækkende Diabetesforenings hovedkontor og en del af Rådgiverteamet her. Hun vil bl.a. orientere om begrebet “diabetes-stress”, som er en følelsesmæssig reaktion, der rammer næsten hver 3. diabetiker. Kom og hør mere herom! Der er ingen forhåndstilmelding - alle diabetikertyper i alle aldre og gerne med pårørende er velkomne! Evt. spørgsmål stilles Birgitte Kistrup på tlf. 21783222 eller til Inge Mynster-Nielsen på inge.mynster@gmail.com. Vi glæder os til at se jer!

Evaluering : en givtig og spændende dag med begge foredragsholdere. Pænt fremmøde. Succes

Onsdag 13. oktober kl 19 - 21 30 i grå sidebygning til Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød.

Dialogmøde om diabetes – lægefagligt og politisk/økonomisk møde, hvor oplægsholderne er Susanne Due Kristensen, medlem af Region Hovedstaden og af Hillerød byråd, og Peter Lommer Kristensen, specialeansvarlig overlæge ved endokrinologisk afdeling (diabetes), Nordsjællands Hospital, Hillerød

De giver hver især et oplæg om sundhedsvæsenet i Nordsjælland med særligt henblik på diabetes, som det er nu og fremover, der berøres emner som det nye Nordsjællands Hospital, de fremtidige sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund, sundhedsplan, samarbejde region-kommune, og hvad de hver især finder vigtigt at omtale i forbindelse med sygdom og sundhed og diabetes specielt. Efter en kort pause, hvor man for 25 kr kan købe vand/rødvin/sandwich, kan tilhørerne stille uddybende spørgsmål til de 2 oplægsholdere, og der kan opstå dialoger på kryds og tværs, også om mere kontroversielle emner som f.eks. freestyle libre som hjælpemiddel betalt af kommunen og om andre uligheder i sundhedssystemet og meget mere. Dørene åbnes fra kl18 30.

Alle er velkomne: Medlemmer og pårørende fra alle lokalforeninger i hele Nordsjælland, diabetikere i alle aldre og repræsenterende alle typer, sundhedsfagfolk, kommunalpolitikere, ja alle interesserede! Der er ingen forhåndstilmelding, bare mød op!

om stedet: Frederiksborg Gymnasium ligger ved Teglgårdssøen på Carlsbergvej 15 lige op ad Hillerød Station. S-tog og tog og busser fra hele Nordsjælland stopper her. Der er gratis parkering på P-plads Teglgårdssøen og om aftenen på skolens private P-plads foran den grå idrætshal, beliggende på Carlsbergvej skråt over for stationsudgangen til Carlsbergvej. Mødet foregår i stueetagen i store grå sidebygning til den røde hovedbygning. Indgang direkte fra fortov, og det store rum har glasdøre ud til det fri. Handicapvenligt, og lige udenfor er der er et par handicapparkeringsbåse.

Evaluering: 2 fantastiske, kompetente oplægsholdere, og vidt forskellige! Peter Lommer Kristensen den dygtige forsker og læge og Susanne Due Kristensen en dygtig politiker og som regionspolitisk ansvarlig egtl. Peter Lommers "arbejdsgiver". Opponenter til især Susanne var kommunens diabetessygeplejerske. For lidt tid til debat, men det, der blev sagt var tankevækkende og set på med vidt forskellige øjne! En fin aften for de alt for få tilhørere! - synd, at så mange var forhindret i at komme eller var blevet for sent orienteret om mødet. Men stor ros sidenhen fra de fremmødte.

 

Mandag 18. oktoberFrederiksværk kl 16 - kl 21 30 Diabetescafe og aftenforedrag om diabetes-stress.

Mandag 18/10 fra kl.16 - 21 30 er der Diabetescafe i Frivilligcenter Halsnæs, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk, 
Tiden fra kl.16 til 18 er afsat til cafemøde med oplæg. Vi får besøg af Halsnæs' diabetessygeplejerske..
Kl 18 - 19 serveres - for 25 kr.- lidt lækker mad, et glas vin og en kop kaffe. 
Kl. 19 - 21 holder Lene Kølle Jørgensen, sygeplejerske ansat på Diabetesforeningens hovedkontor, oplæg  om diabetes-stress - en følelsesmæssig reaktion, der rammer næsten hver tredje diabetiker. Kom og hør mere herom og deltag i debatten!
Alle er velkomne - vi glæder os til at se jer! Også gæster fra de nærliggende nabokommuner Frederikssund og Gribskov, som kunne være interesseret i aftenforedraget.

 

Yderligere information: Kontakt Inge Mynster-Nielsen på mail inge.mynster@gmail.com eller Birgitte Kistrup på tlf. 21783222.