Udskriv denne side

2019 April

Tirsdag den 9. april fra kl 16 - kl 20 30

Indbydelse til Diabetesforeningens medlemmer i Hillerød og Halsnæs kommuner.

Diabetescafe fra kl 16 + EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING kl 19 - 20 30

MØD OP, når du vil. Dog vigtigt, at du er der fra kl 19 og afgiver din stemme.

Kl. 16 - 18 hyggesnak + sammen tale om fremtidige muligheder som én stor Forening

Kl. 18 - 19 Vi byder på lidt varm mad og vin mellem cafe og generalforsamling, måske også et "gæsteoplæg".

Kl. 19 - 20 30 Ekstraordinær generalforsamling ledet af Per Jensen, frivilligkonsulent i Diabetesforeningen

Kære diabetesforeningsmedlemmer i Hillerød og Halsnæs kommuner :

I inviteres hermed til en ekstraordinær generalforsamling. Da det i en årrække og efter gentagne forsøg desværre ikke har vist sig muligt at etablere en aktiv lokalforening i Halsnæs Kommune, foreslår en enig bestyrelse i Hillerød lokalforening og et flertal af Hillerødmedlemmer, at Hillerød lokalforening udvides til også at omfatte Halsnæs kommune for derved at styrke Diabetesforeningen i regionen.

En ny lokalforening skal hedde Hillerød-Halsnæs lokalforening, og vil være hjemmehørende i begge kommuner med adresse på den til enhver tid værende formands adresse.

Det vil være en styrkelse, hvis der ved generalforsamlingen den 9. april indvælges nogle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter fra Halsnæs, således at begge kommuner er repræsenterede fra starten af sammenlægningen,  og der straks kan startes f.eks cafemøder med foredrag i Frederiksværk Frivilligcenter.Plus større fælles aftenforedrag.

KOM og gør din indflydelse gældende og stil måske også op som bestyrelsesmedlem eller som suppleant eller hjælper.Vi fra Hillerød agerer tovholdere i starten og hjælper jer igang lokalt.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Behandling af evt. indkomne forslag, der skriftligt er tilgået lokalforeningens bestyrelse senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
  3. Afstemning ved medlemsflertal om en sammenlægning af lokalforeningerne Hillerød og Halsnæs til foreningen Hillerød-Halsnæs
  4. Fremlæggelse af regnskab og foreløbige aktivitetsplan for resten af år 2019 indeholdende planlagte nationale og regionale aktiviteter med tilhørende budget
  5. Opstilling og Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer fra Halsnæs - for 2 år og for 1 år
  6. Valg af 1-2 bestyrelsessuppleanter eller hjælpere fra Halsnæs - for 1 år.
  7. Eventuelt.

Vel mødt! På vegne af bestyrelsen.

Birgitte Kistrup, formand for Diabetesforeningens lokalforening i Hillerød og Inge Mynster-Nielsen, næstformand og kasserer

REFERAT :

Ved den ekstraordinære generalforsamling den 9. april blev sammenlægningen af Hillerød og Halsnæs lokalforeninger enstemmigt vedtaget. Den nye diabeteslokalforenings navn er Hillerød-Halsnæs lokalforening.

Der blev indvalgt 4 nye bestyrelsesmedlemmer fra Halsnæs i den bestående bestyrelse, således at begge kommuner er repræsenterede fra starten af sammenlægningen,  og der straks kan arbejdes med at starte f.eks cafemøder med foredrag i Frederiksværk Frivilligcenter. Plus arrangeres større fælles aftenforedrag.

Dirigent var Thomas Elgaard fra Hovedbestyrelsen og også lokalforeningsformand for Hørsholm-Fredensborg. Se den nye bestyrelse på 1.1

 

Næste fællesarrangement finder sted

Tirsdag 16. april kl. 19-22

på Frederiksborg Gymnasium (den grå bygning), Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød, Det er et arrangement i samarbejde med Nordsjællands Øjenforening

"Værn om synet".

Øjenlægerne Tobias Torp Pedersen og Michael Stormly Hansen, fra Øjenafdelingen Rigshospitalet- Glostrup, sætter fokus på øjensygdommene:

AMD-alderspletter på nethinden - den største årsag til tab af læsesynet.

Grå stær- den hyppigst forekommende sygdom.

Grøn stær- en snigende trussel mod synet.

Glaslegemesammenfald- et harmløst alderstegn, men ikke altid.

Nethindeløsning-kræver akut behandling. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål, også til andre øjensygdomme.

Der er fri adgang for alle interesserede.Også alle nabolokkalforeningsmedlemmer er velkomne.

Man kan parkere gratis efter kl.17 på skolens egen P-plads på Carlsbergvej skråt over for Stations udgangen. Eller på P-plads ved stationen eller ved Teglgårdssøen.

På diabetesforeningens vegne

formand Birgitte Kistrup 21 78 32 22 og

næstformand/kasserer Inge Mynster-Nielsen Email: inge.mynster@gmail.com