MANDAG den 30. september holder cafeen åben fra kl 17 - ca 20 i Frederiksværk i Frivilligcenter Halsnæs, 1. sal i lokalet "Søen", Valseværksstræde 5 A, 3300 Frederiksværk

Dagens emne er "Diabetes og økonomi". Kl 18 vil Isabel Christensen, som er socialrådgiver i Diabetesforeningen og dagligt arbejder med disse spørgsmål, informere om diabetes og økonomi og besvare spørgsmål som :

Er det dyrt at have diabetes? Og hvad siger loven om bevillinger, tilskud, refusion etc.? Hvad med store, dyre engangs-anskaffelser som insulinpumper? Hvad med sensorer til måling af blodsukker og hvad med tilskud til medicin og andre varige udgifter? Er det kommune eller region, du skal rette henvendelse til? Hvor mange får medhold i anker over afgørelser? Udnytter du ikke de muligheder, loven giver dig?

Hillerød-Halsnæs Diabetesforening byder på kaffe og te, mens der for 20 kr. kan købes brød, ost, frugt og et glas vin. Kom og hør mere om dette emne! Der er gratis adgang, og alle er velkomne!

NB Efterårsprogrammet : Datoerne for cafemøderne resten af 2019 er fastlagt og aftaler med foredragsholdere er ved at falde på plads. Cafemøder afholdes: Hillerød ti 8/10 - ti 12/11 - ti 10/12 og Frederiksværk ma 30/9 - ma 28/10 - ma 25/11. Informationer følger, også om evt særarrangementer.

Forespørgsler om arrangementerne kan rettes til enten formand Birgitte Kistrup, sms/tlf 21 78 32 22 eller til næstformand Inge Mynster-Nielsen, inge.mynster@gmail.com