FORMÅL Diabetesforeningen Hillerød-Halsnæs lokalforening arbejder for et bedre kendskab til, forebyggelse af og forbedret behandling af diabetes - til gavn for alle borgere i kommunerne - og med den enkelte diabetiker i centrum.

ARRANGEMENTER Vi afholder i løbet af året en række forskellige arrangementer, der relaterer sig til diabetes.

Vores Hillerød-arrangementer finder sted i Frivilligcentret / Kedelhuset, Fredensvej 12b, 3400 Hillerød (bag Biblioteket), Cafe møder afholdes i Hillerød den 2. tirsdag i måneden fra kl.16 - ca kl. 19 30

Vores Halsnæs-arrangementer finder sted i FrivilligcenterHalsnæs, Skjoldborg, Valseværksstræde 5a, 3300 Frederiksvæk. Cafe møder afholdes i Frederiksværk den sidste mandag i måneden fra kl.17 - ca kl. 20 30.

Medlemmer af Diabetesforeningen og deres pårørende, men også alle andre interesserede er velkomne. Det er gratis at deltage. Vi byder på te og kaffe. Tilkøb af brød, ost, frugt og et glas vin for 20kr.

I cafeen har man mulighed for at snakke med andre diabetikere - både type 1 og type 1½ og type 2 - om alt lige fra diabetesrelaterede emner til fodbold og ferierejser, og næsten hver gang vil man kunne høre et  fagligt oplæg eller foredrag om interessante og vedkommende emner.

Program for cafeerne og aftenforedrag kan ses under "Arrangementer 2020" og på vores facebookside : Diabetesforeningen Hillerød-Halsnæs lokalforening. Desuden udsender vi jævnligt Nyhedsbreve og skriver ind i Diabetesforeningens elektroniske kalender.